Bådebyggeri

2 beddinger & 2 bådebyggerier

Bedding og bådebyggeri i Rødvig og Klintholm

Bedding.dk udfører alle opgaver på din båd – hvor det passer dig bedst. I forbindelse med de to beddinger som Bedding.dk kan tilbyde ophaling på, er der naturligvis også to veludstyrede værksteder, hvor vores dygtige folk kan udføre stort set alle typer opgaver. De to bådebyggerier bliver betjent af de samme dygtige folk – vi rykker simpelthen ud, hvor det passer dig bedst.

Vi arbejder i træ, aluminium, stål, rustfrit stål, glasfiber og epoxy m.m. Vi kan stort set udføre alle tænkelige håndværksmæssige opgaver – også den almindelige vedligeholdelse som bundsmøring, polering og skift af zinkanoder.

Fra kuttere til lystbåde

Rødvig Skibs- og Bådebyggeri var oprindelig et klassisk kutterværft udelukkende med base i Rødvig, men i takt med udviklingen i fiskeriet, har vi igennem efterhånden mange år også taget os kærligt af fx lystbåde, husbåde og glasfiberjoller. Og i 2011 har vi så udvidet med stor bedding og værksted i Klintholm, hvor vi har mulighed for at tage de helt store kuttere og lystbåde på land – det være sig både motorbåde og sejlbåde. Helt op til 28 meter (90 fod).
Igennem tiden har vi rodet med spændende projekter såsom scooter-trailere i glasfiber, vandmøllehjul i egetræ og reparation af gadelamper i messing.
Klik dig videre i menuen ovenfor og læs mere om de to værksteder og om hvad vi eksempelvis kan hjælpe dig med.

Comments are closed.